5080posten, 29. september 1759
Fut og fogd banket op.
I gaar aftes ved skumringstid havde der samlet sig nogle skuelystne paa torvet i Christiania, Christiania Amt. De var alle med store forhaabninger om at faa muliged til at bivaane en hendrædelse af en vaskækte fant!
Fanten havde opført sig som en taape ved optil flere anledninger, og naa fik nok være nok mente indbyggerne i den lille danske provinsbyen.
– I vaares observerede jeg ham gaaende midt paa lyse dagen, spankulerende i vaare gader, mens han egentlig skulde ha været på arbeide! Og ikke nok med det, jeg fik et glimt af at han speilede sig i vandtrauet til hæsterne – som en ækte dollefrans fra Paris! siger en gammel skrukekone med vorte på næsen til den ærværdige 5080posten.
Selv ikke tukthuset skal ha hjulpet på denne dagdriveren af en lømel. Med baade futen og fogdens fuldmakt paagrep den rasende moben den jaalete løsgjengerslyngelen, og skulde straks til at hænge ham. Børnene glædet sig og skafottet ble rengjort med lut og koldt vand. Naa manglede kun tilladelse fra selveste Hans Majestet Kongen, som sig hør og bør.
Da sændenbudet endeligt kom fra den store hovedstad, blev imidlertid den haapefulde mob kraftig forsmaad: I brevet kunde man læse disse forskrækkende ord: «Hæng ham ikke, vent til jeg kommer».
Det brøt sporenstræks ud haandgemeng og generel opvilgerskhed. En mand mistede fortstanden og begynte at mæle som et muldyr. En smed grep sin groveste slæge og slo ihjel sine børn.
Som vanligt rætede så den rasende mobben sig mod futen og fogden og bankede dem op.
Naa viser det sig imidlertid at kongens sorenskriver havde plasert comma paa feil plass, og at kongen faktisk gav klarsignal til at hænge døgenikten.
En gul og blaa fogd, der var nesten ikke til at kjende igjen, gir fremtidens lærere følgende opfordring:
– Brug denne sag, som et eksempel til skræk og advarsel i undervisningen, slik at denne hendelse aldrig bliver gjentatt. Det gjør saa skrækelig vondt i mit legeme.
